top of page

Signe Bitsch

Den danske cellist Signe Ebstrup Bitsch (f. 1997) studerer i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium under Andreas Brantelid. Tidligere har hun studeret under Toke Møldrup og Richard Krug samt ét år med David Geber på et studieophold på Manhattan School of Music i New York. Signe har fra en ung alder været aktiv i det danske musikmiljø. Udmærkelser for dette indebærer blandt andet at have modtaget Hamlets Talentpris, Jacob Gades Talentpris og at vinde Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums STUNT-Konkurrence. 


Kammermusikken er noget, der står Signes hjerte nær. Hun spiller til daglig i strygekvartetten NOVO Quartet. Med NOVO Quartet er hun modtager af Léonie Sonnings talentpris 2021 og vinder af P2 Kammermusikkonkurrence 2020 samt 2. prisvinder i Trondheim International Chamber Music Competition 2021. I starten af 2023 vandt de 1. pris samt publikumspris i Irene Steels-Wilsing Foundation International String Quartet Competition i Heidelberg. Kvartetten er ofte på farten rundt i Europa for at få undervisning med nogle af de mest anerkendte kammermusikere i verden.

Signe Bitsch
bottom of page