Cornelia Nilsson
Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk på den skandinaviske jazzscene. De seneste 7 år har hun spillet rundt i Europa med navne som Ben Besiakov, Tim Hagans, Seamus Blake, Mathias Landæus, Anders ’AC’ Christensen, Zier Romme, Tomas Franck og Gilbert Holmström for at nœvne nogle.
Hun var pianolegenden Kenny Barron’s foretrukne trommeslager til en koncert i Madrid 2019 og i maj 2022 spillede hun to koncerter med den verdenskendte bassist Ron Carter.
Cornelia Nilsson modtog i maj 2024 Ben Webster-prisen for bl.a. hendes anmelderroste debutalbum WHERE DO YOU GO?, der er blev udgivet i februar 2024.
Forperson for Ben Webster Fonden, Jesper Løvdal, udtalte i den sammenhæng:
”Alles øjne er i øjeblikket rettet mod Cornelia Nilsson, fordi hun ganske enkelt ikke er til at komme udenom på den danske og internationale jazzscene. Hun har fundet sin helt egen spillestil og formår i sin musik at samtænke nyt og gammelt på sin helt egen måde. Samtidig er hun et fantastisk livstykke, der med sin personlighed beriger det danske jazzmiljø på et utal af måder.”
Cornelia var med på Kolding i Toner i festivalens første år i 2021, og det er en stor glæde, at hun vil komme til Kolding igen. Her kan vi opleve hende til Jazz-koncert d. 18. juli og som en del af Claude Bollings værk ’Suite for flute and Jazz Piano Trio’ fredag d. 19. juli kl. 19:30.