top of page

Alva Rasmussen

Alva Rasmussen (f. 1997) begyndte med at spille violin som 9-årig på den lokale musikskole i hendes hjemby. Hun skiftede til bratsch, da hun var 17 under hendes studie på Lilla Akademiens Musikgymnasium i Stockholm. Alva fortsatte efterfølgende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvorfra hun færdiggjorde sin bachelor i 2020 med højeste karakter. I sommeren 2023 færdiggjorde hun sin kandidatgrad, også på DKDM, hos professor Tim Frederiksen og Magda Stevenson. Hun har også modtaget undervisning af blandt andre Asbjørn Nørgaard, Lars Anders Tomter og Tatiana Masurenko. 


Alva er prismodtager i den først afholdte Oskar Nedbal International Viola Competition 2019, hvor hun vandt bedste opførelse af det obligatoriske stykke samt en æresudtalese for lovende unge musikere. Hun havde positionen som alternerende solobratschist i kammerorkesteret Camerata Nordica i to sæsoner 2020-2022 og blev der vant til at spille kammermusik på et højt niveau og med musikere af høj kapacitet, blandt andre Ellen Nisbeth, Jonathan Fournel samt medlemmer af Concertgebouworkest. Hun optræder også tit og gerne på festivaler, f eks. Kolding i Toner og Lingbo kammermusikfestival. 


Siden 2022 er Alva medlem af strygekvartetten Absalon, som cementerede deres navn ved at vinde Danmarks Radios P2-konkurrence i januar 2023, og de spiller nu regelmæssigt koncerter i Danmark og udlandet. Kvartetten optræder også ofte på masterclasses og kurser over hele Europa, og studerer siden efteråret 2024 en kandidatgrad i kammermusik på Robert Schumann Hochschule i Düsseldorf, under prof. Eckart Runge (cello, Artemis Quartett).


Vi er så heldige at have Alva med på festivalen igen for 3. gang, og man kan bl.a. høre hende i stykket 'Escenas del Sur' af den Sydamerikanske komponist Efrain Osher til Aftenkoncerten d. 18. juli kl. 19.30.


Alva Rasmussen
bottom of page